Home Om

Jeg hedder Astrid, er 27 år, uddannet Prof. Bach. i ernæring og sundhed samt yogalærer, og har primært efter min uddannelse arbejdet selvstændigt med plantebaseret madlavning og yoga. Sammen med min kæreste har jeg Otto på 2 år, og vi venter os en lille pige til november 2019, hvilket for mig betyder, at jeg snart går på barsel.  Mygreentales.dk er en kreativ platform, hvor jeg skriver og guider om naturlig livsstil,  gravidyoga, graviditet, plantebaseret mad, planter & urter. Jeg er på ingen måde pioner inden for de områder jeg skriver om. Tak til jer, der har sørget for, at få stemmer blev til flere, for til sidst at blive til mange; så jeres viden og erfaring også nåede ud til mig, så jeg nu kan viderformidle mine erfaringer og kreative ideer, der netop udspringer af alt det, der allerede eksisterer.

 

Måltidsglæde, smag, sundhed, råvarer i sæson og plantebaserede principper er det centrale  i mine opskrifter. Jeg har meget af mit liv, været interesseret i hvordan, den mad vi spiser, har indflydelse på livet i forhold til sundhed og sygdom, og har gennem de seneste par år spist en mere eller mindre plantebaseret kost. Jeg oplever at have det bedre når min kost er 100 % plantebaseret, men jeg spiser også mejeriprodukter af og til. Jeg bryder mig ikke om endegyldigt, at leve efter et bestemt sæt regler, men prøver så vidt muligt at have nok ro i mit liv, til at kunne mærke, hvad min krop, og min familie har brug for. Jeg sætter stor pris på at være med fra de rene råvarer til det hele måltid, og derfor er der i mine opskrifter, ikke mange erstatningsprodukter.